● Region Nordjylland - Jammerbugt Kommune
● Kammerherrensvej 59, 9440 Aabybro
● Ejer: Jørgen Christian Skeel 40 54 24 34. E-mail skeel@birkelse.dk
● Hovedgården 416 ha (Godset 2882 ha)
● Hovedbygningen er opført ca. 1550-1580, ombygget 1697,
delvist genopbygget 1819-20. Avlsbygninger er fra 1868. Restaurering 2005
Birkelse er formodentligt opkaldt efter Birkelse Skov, en
gammel birkeskov tæt ved gården.
Birkelse har siden midten af 1600-tallet tilhørt
adelsslægten Skeel.
Birkelse har en trefløjet hovedbygning, hvis kerne kan føres
tilbage til 1500-tallet.
Den hvidkalkede hovedbygning indgår i et imponerende
herregårdskompleks
På Birkelse findes over 130 familieportrætter, ligesom der
findes et stamtræ med ni led malet på træ og dateret 1710.
Hovedbygning
Birkelses hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis sidefløje
åbner sig mod gårdspladsen i nordøst.
Omkring år 1697 var hovedbygningen et firefløjet anlæg i to
etager. Tre af fløjene var opført i bindingsværk og lå vest for den nuværende
hovedfløj.
I 1819 brændte hovedbygningen imidlertid, og efter branden
blev store dele af hovedfløjen genopbygget, og hovedbygningen fik sit nuværende
udseende.
Hovedfløjens midterparti er blandt de ældst bevarede
bygningselementer. Partiet er i én etage og opført i munkesten. Bygningen står
på en høj hvælvet kælder, og menes at være opført i sidste halvdel af
1500-tallet.
Efter branden i 1819 blev hovedfløjen forlænget, og de to
gavlpartier, der er i to etager, blev opført. Samtidig blev de to nuværende
sidefløje opført. Fløjene, der er opført i bindingsværk, er i én etage og åbner
sig mod gårdspladsen i nord, hvorved der etableres forbindelse mellem
hovedbygning og avlsbygning. Sidefløjene er forbundne med hovedfløjen ved flere
små bygninger.
Omkring 1850 blev der opsat en række kamtakkede kvistgavle
på hovedfløjen, men i 1960 blev disse fjernet igen, da taget blev moderniseret.
Hovedbygningen ligger på en nu stærkt udvisket borgplads, hvor gamle grave
udenom stadig kan ses i terrænet som sænkninger. Mod nord flyder Rye Å forbi
hovedbygningen. Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1697, hvor der blev gennemført et syn på gården, bestod
avlsanlægget af fire længer. Mod nord et fæhus til kvæget, mod vest en længe
til gårdens stude, mod syd en kornlade og mod øst en nyopført længe. Kernen i
det nuværende grundmurede avlsanlæg er imidlertid opført i 1850 og er siden
løbende blevet udbygget.
Længst mod øst ligger et imponerende trelænget anlæg, hvis
østlige længe rummer porten, der giver adgang til den aflange gårdsplads.
Gårdspladsen afgrænses mod nord og syd af enkeltstående driftsbygninger og en
forpagterbolig i fortsættelse af akserne fra hovedbygningens sidefløje og
avlsgårdens sidefløje. Bortset fra en mindre træbygning er alle
driftsbygningerne opført i 1850 fredede.
Omkring 1710 blev der på Birkelse opført en vindmølle,
Birkelse Mølle, som stadig findes.
Omgivelser
Birkelse Gods har unikke og mangfoldige naturområder som
ferske enge, kær- og højmose, søer og skov. Naturområderne danner optimale
levevilkår for en bred vifte af dyreliv. På Birkelse Gods er det vigtigt for os
at pleje og forvalte naturen på bedst mulig vis. Der findes mange sjældne arter
i områderne, blandt andet engsnarren, isfuglen og odderen, og derfor har vi
indgået MVJ-aftaler (Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger) på meget store
naturarealer.
Birkelse Gods omfatter mere end 300 ha engarealer, som lejes
ud til høstslet og afgræsning. Græsarealerne er af høj kvalitet og er egnet til
forskellige typer dyr.
Sammen med gården ligger en betydelig have eller park på
omkring 17 ha, som gennemløbes af Rye Å.
Nær Birkelse ligger også mosen Store Vildmose, som indtil
den blev kultiveret var Danmarks største højmose.
En stor del af mosen menes at have fulgt med gården
Hammelmose, som Kronen solgte til Albert Skeel i 1541. Halvdelen af Hammelmose
kom til at høre under Birkelse fra 1694 og den anden halvdel fra 1794. I 1835
tog Jørgen Skeel dele af mosen i brug og byggede her to nye gårde, og dette fik
Kronen til at tage sagen om ejendomsretten op. Dette førte til en
kommissionsdom i 1839, hvor Birkelse fik fuld ejendomsret over store dele af
mosen, mens andre nærliggende gårde fik ejendomsret over resten af mosen.
Kronen fik dets krav om ejendomsret afvist. Dommen blev stadsfæstet i 1843.
Allerede i starten af 1800-tallet var der interesse for
udnyttelse af Store Vildmose, men først i 1919 kom der planer fra Statens
Grundforbedringskommission om at udnytte den. Vildmosekommissionen blev nedsat,
og denne foreslog at udnytte mosen til landbrugsmæssige formål, hvorfor staten
købte 2778 ha af mosejorden fra Birkelse, hvorefter kultiveringsarbejdet gik i
gang.
Birkelse
set fra åen, omkring 1920. Birkelse er en gammel
hovedgård. Birkelses historie går helt tilbage til 1202, da godset var ejet af
Vitskøl Kloster. Gården ligger i Aaby Sogn, Kær Herred, Jammerbugt Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1555-1697, men er ombygget i 1819 efter en brand.
Birkelse ligger lige ved bredden af Ryå og ses på billedet
Ejere af Birkelse
(1200-1202) Kronen
(1202-1395) Vitskøl Kloster
(1300-1536) Børglum Kloster
(1536-1540) Kronen
(1540-1548) Peder Ebbesen Galt til Tyrrestup
(1548-1552) Ingeborg Gjordsdatter Drefeldt gift Galt
(1552-1585) Anders Pedersen Galt
(1585-1586) Inger Clausdatter Ravensberg til Kindholm
(1586-1589) Ebbe Andersen Galt
(1589-1613) Niels Eriksen Kaas (Sparre-K.)
(1613-1619) Jørgen Lunge til Odden gift med Sophie
Stensdatter Brahe
(1619-1656) Sophie Stensdatter Brahe enke efter Jørgen Lunge
(1656-1656) Mogens Christensen Skeel
(1656-1662) Kirsten Bille
(1656-1660) Ide Lunge, gift Skeel
(1660-1663) Otte Ottesen Skeel / Kirsten Hansdatter Bille
m.fl.
(1663-1696) Otte Ottesen Skeel
(1696-1699) Christoffer Jørgensen Skeel
(1699-1702) Anders Jørgensen Skeel til Mullerup
(1702-1712) Sophie Amalie Vind gift Skeel
(1712-1723) Ove Ottesen Skeel
(1723-1735) Sophie Hedevig Komtesse Rantzau gift Skeel
(1735-1764) Holger Andersen Skeel til Mullerup
(1764-1766) Regitze Sophie Gyldenkrone gift Skeel
(1766-1776) Andreas Holgersen Skeel
(1776-1777) Regitze Sophie Gyldenkrone gift Skeel
(1777-1798) Frederik Christian Holgersen Skeel til Mullerup
(1798-1815) Cathrine Elisabeth de Cicignon til Nakkebølle gift
Skeel
(1815-1826) Sophus Peter Frederik Andersen Skeel
(1826-1833) Amalie Hedevig Trampe gift Skeel
(1833-1849) Jørgen Erik Frederik Sophusen Skeel
(1849-1859) Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen gift
Skeel
(1859-1897) Sophus Frederik Erik Otto Jørgensen Skeel
(1897-1918) Jørgen Erik Frederik Sophusen Skeel
(1918-1940) Fanny Elisabeth baronesse Gyldenkrone gift Skeel
(1940-1964) Ove Jørgensen Skeel
(1964-1973) Ove Jørgensen Skeel / Erik Ludvig Ovesen Skeel
(1973-1983) Erik Ludvig Ovesen Skeel
(1983-1993) Erik Ludvig Ovesen Skeel / Jørgen Christian
Eriksen Skeel
(1993-2011) Godsejer/Vindmølleejer Jørgen Christian Skeel
(2011-20xx) Jørgen Christian Skeel
Birkelse set fra vest. Birkelses historie går helt tilbage
til 1202, da godset var ejet af Vitskøl Kloster. Gården ligger i Aaby Sogn, Kær
Herred, Jammerbugt Kommune. Hovedbygningen er opført i 1555-1697, men er
ombygget i 1819 efter en brand.
Birkelse Hovedgård
Birkelse er en gammel hovedgård. Birkelses historie går helt
tilbage til 1202, da godset var ejet af Vitskøl Kloster. Gården ligger ved Ryå,
i Aaby Sogn, Kær Herred, Jammerbugt Kommune og Vendsyssel. Hovedbygningen er
opført i 1555-1697, men er ombygget i 1819 efter en brand. Birkelse Gods er på
2836 hektar med Rævkærgård, Erikkasminde, Gammel Toftegård, Ny Toftegård,
Skeelslund, Kraglund og Tagmarken. Fra 1656 til i dag har Birkelse været ejet
af familien Skeel. Gården ligger i dag på Kammerherrensvej 59-62, 9440 Aabybro.
Historie
Birkelse nævnes tidligst i et kongebrev (som Birkils) fra
omkring 1202-04 i hvilket Valdemar 2. Sejr stadfæstede Vitskøl Klosters
besiddelse af bl.a. Birkelse. Sidst i 14. årh. afhændede klostret gården til
Børglumbispen, og en proces mellem klostret og bispestolen som afsluttedes 1495
faldt ud til bispestolens fordel.
I midten af 15. årh. boede væbneren Peder Grøn (formentlig
død tidligst 1452) og hustru Gyde Nielsdatter på stedet; han fungerede sikkert
som Børglumbispens lensmand. 1494 nævnes en vis Mads Andersen som foged. 1534
afbrændtes gården af bønderne og inddroges efter reformationen 1536 under
kronen. Christian 3. afstod 1540 gården sammen med andet gods til Peder Ebbesen
Galt til Tyrrestrup, ved hvis død enken Ingeborg Gjordsdatter Drefeld overtog
den i sameje med sine da 10 umyndige børn. Hun døde 1552, hvorefter hendes
ældste søn Anders Pedersen Galt overtog og boede på gården.
Det er formentlig Anders Pedersen Galt som opførte en del af
det endnu bevarede stuehus og forøgede gårdens fæstegods betragteligt. Efter
hans død 1585 har enken Inger Klausdatter Ravensberg til Kindholm (Horns herred
Sjælland) (død 1599) muligvis ejet gården sammen med børnene, men 1589 må
sønnen Ebbe Andersen Galt have ejet den. Endnu samme år måtte han, der ægtede
en "ufri" (dvs. ikke-adelig) kvinde, sælge sin hovedgård med
tilliggende gods til sin fætter Niels Eriksen Kaas (Sparre-Kaas) (død 1620).
Denne gik 1613 fallit, hvorefter en del af kreditorerne
solgte hovedgården Birkelse, som da var på 72 tønder hartkorn, og forskelligt
andet gods til senere rigsmarsk Jørgen Lunge til Odden (hovedgård), hvis moder
Anne Maltesdatter Sehested beboede gården til sin død 1621. Sønnen døde her
1619, men havde forinden samlet det meste af Birkelses fæstegods. Hans enke
Sofie Stensdatter Brahe (død 1659) ejede derefter gården og tilkøbte bl.a.
Toftegård, Rævkærgård, Ulveskoven og Nejsumskov.
Beliggenhedsplan fra cirka 1800
Ved skifte 1656 arvede den da afdøde datter Margrete Lunges
søn, Mogens Kristensen Skeel til Fussingø mv. (død 1694) halvdelen af Birkelse
med tilliggende gods, men mageskiftede straks denne halvpart til sin moster Ide
Lunge (død 1671), enke efter hr. Otte Albretsen Skeel til Katholm mv. (død
1644). Fra Ide Lunge overgik den 1660 til sønnen Otte Ottesen Skeel.
Den anden halvpart af Birkelse udlagdes 1656 til Sofie
Brahes datterdatter Kirsten Bille (død 1704), der gjorde sin gård Rævkærgård
til hovedgård og lagde en del af Birkelses gods herunder. Efter ægteskab 1662
med senere gehejmeråd og deputeret Otte Kristensen Skeel til Vallø (død 1695)
solgte de for 11.534 rigsdaler deres halvdel af gården (36 tønder hartkorn, med
fæstegods og skove: 181 tønder hartkorn) til ovennævnte Otte Ottesen Skeel, der
derved samlede Birkelse, hvor han vist 1660 tog ophold.
1668 erhvervede han Rævkærgård med godstilliggender, 1677
Knudseje og Dybvad, 1681 Hjermeslevgård og 1691 halvdelen af Hammelmose foruden
tiender og Åby bro med broafgift og kro.
Stamhuset Birkelse
1696 lod Otte Ottesen Skeel oprette Stamhuset Birkelse af
Birkelse, Rævkærgård, Hjermeslevgård og halvdelen af Hammelmose med fæstegods,
7 kirketiender og 5 kongetiender. Dette overgik ved Otte Ottesen Skeels død
samme år til brodersønnen, kaptajn Kristoffer Jørgensen Skeel, idet hans egen
søn, kammerjunker Ove Skeel ikke måtte tiltræde stamhuset, så længe hans
tyskfødte hustru Charlottte Frederikke Trautenberg levede.
Efter Kristoffer Skeels død 1699 succederede da denne broder
kaptajn Anders Jørgensen Skeel til Mullerup (død 1702) og derefter hans enke
Sofie Amalie Vind (død 1743); hun bortforpagtede Birkelse, men måtte efter
Charlotte Frederikke Trautenbergs død overlade stamhuset til erektors søn Ove
Skeel, som var gift anden gang 1714 med Sofie Hedvig komtesse Rantzau (død
1775), som efter hans død indehavde stamhuset til 1735, da hun ægtede
generalløjtnant Christian Frederik greve Levetzau til Restrup mv. (død 1756).
Stamhusbesidder var derefter senere gehejmeråd, stiftamtmand
Holger Skeel til Mullerup til sin død 1764 og derefter enken Regitze Sofie
baronesse Gyldenkrone (død 1779), der 1766 afstod stamhuset til sønnen kammerherre
og amtmand Andreas Skeel, der boede på Langholt, men under Birkelse – senest
1775 – oprettede byggergården Skeelslund.
Efter hans død 1776 overtog moderen atter stamhuset men
overlod det næste år til sin anden søn kammerherre Fritz Christian Skeel til
Mullerup, der 1794 udvidede stamhuset med den anden halvdel af Hammelmose (39
tønder hartkorn) med tilliggende fæstegods (199 tønder hartkorn), købt for ...
Birkelse gods omfattede til 1921 3/4 af Store Vildmose.